Karamelliseret Ingridærter

Denne snack er perfekt at lave på de Ingridærter man har tilovers fra en salat eller anden ret. De karamelliserede Ingridærter er lette at lave, tager ingen tid og smager sødt og skønt.

Denne opskrift er til en skålfuld karamelliseret Ingridærter. Den kan snildt ganges op, da forholdet er en til en.

Ingredienser

  • 1 dl sukker
  • 1 dl kogte Ingridærter

Fremgangsmåde

  • Sukkeret smeltes på en pande, uden omrøring, til det er helt gyldent.
  • Hæld Ingridærterne (kogte og ikke fugtige) på panden, og bland dem nænsomt rundt i sukkeret. Sukkermassen vil muligvis klumpe sammen, men frygt ej det skal bare have lov til at smelte igen, uden omrøring.
  • Nær ærterne er godt dækket og sukkermassen ikke glider af, hældes det hele på et stykke bagepapir på køkkenbordet. Fordel de sukkerbeklædte Ingridærter, så de ikke ligger i en stor klump.
  • Lad dem køle af inden servering, Velbekomme.

Opskriften er udviklet og skrevet af Mikkeline Wennerberg Larsen

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image