Ingrid-ærte tærte

Dejlig sommer tærte, der både ser godt ud og smager himmelsk. Ingrid-ærterne giver tærten en dejlig fugt og tyngde der fint afbalanceres med bærerne på toppen.

Ingredienser

  • 6 æggeblommer
  • 200 gram sukker
  • 150 gram hvedemel
  • 200 gram smør
  • 110 gram mandler
  • 75 gram Ingrid-ærter (rå vægt)
  • En plade chokolade efter eget ønske
  • En kvart liter piskefløde
  • En teske vaniljepulver
  • En teske ahornsirup
  • Jordbær
  • Blå
  • Hindbær

Fremgangsmåde

Dag 1.

  • Sæt Ingrid-ærterne i blød natten over. Husk at lægge Ingridærterne i rigeligt vand, da de svulmer op til dobbelt størrelse

Dag 2.

  • Hæld vandet fra Ingrid-ærterne, skyl dem og kog dem i rigeligt med vand, til de er møre. Kogetid cirka 40 minutter.
  • Blend de kogte Ingrid-ærter og mandlerne i en foodprocessor, til de er helt ensartede uden klumper.
  • Pisk æggeblommerne og sukkeret til massen er en luftig æggesnaps.
  • Smelt smørret og rør det i æggesnapsen, når smøret er fingerlunt.
  • Rør hvedemelet og Ingrid-ærte/mandel-massen i æggesnapsen.
  • Dejen hældes i en smurt springform. Springformen bør være i størrelsen 24 eller 26 cm i diameter.
  • Bag kagen i ovnen ved 175 grader varmluft i en halv time. Placer den derefter på en rist til afkøling.
  • Smelt chokoladen, og hæld den ud over kagen. Lad chokoladen køle af.
  • Pisk fløde, vaniljepulver og ahorns sirup til en flødeskumscreme.
  • Pynt den afkølede kage med flødeskumscremen og friske bær.
  • Server og nyd, Velbekomme.

Opskriften er udviklet og skrevet af Mikkeline Wennerberg Larsen

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image