Beluga Lasagne

Den traditionelle Lasagne vi alle kender, men nu med belugalinser. En dejlig let måde at få inkorporeret de skønne belugalinser i din hverdag. 

Opskriften er til fire personer.

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie
  • 2 løg
  • 70 gram tomatpuré
  • 200 gram gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 100 gram belugalinser (rå vægt)
  • 1 bouillonterning
  • ½ liter vand
  • 1 dåse hakkede tomater
  • Lasagneplader
  • En pose revet mozzarella (cirka 140 gram)
  • En god klat smør (cirka 25 gram)
  • 2 toppede spsk hvedemel
  • ½ teske muskatnød
  • 3-4 dl. Mælk
  • Salt og peber

Lille tip, hvis man fortsat gerne vil have kød, kan man altid tilføje 150 hakket oksekød til opskriften.

Fremgangsmåde

  • Hak de to løg og hvidløget. 
  • Rens og riv gulerødderne
  • Sautér løg og hvidløg i en gryde med olivenolien, indtil gyldne. Tilsæt tomatpuré og lad det stege i et par minutter videre. Bland de revne gulerødder ned i gryden, steg videre i et par minutter til gulerødderne bliver bløde.
  • Imens det steger, skylles belugalinserne.
  • De skyllede belugalinser, bouillonterningen, dåsen med hakkede tomater og den halve liter vand hældes i gryden. Lad gryden komme op og koge under låg, skru derefter ned til en simren, indtil belugalinserne er møre.
  • Mens belugagryden står og simrer, laves bechamelsovsen. Smelt smørklatten i en gryde, og tilsæt melet. Pisk massen sammen med et piskeris. Massen bliver til en melbolle, og når det har samlet sig, tilsættes alt mælken lidt ad gangen. Sovsen skal op og koge, og gerne koge igennem i fem minutters tid.
  • Muskatnød tilføjes til bechamelsovsen, og smages til med salt og peber.
  • Smag belugasovsen til med salt og peber.
  • Tænd ovnen på 185 grader.
  • Nu skal lasagnen samles lag for lag, i et ildfast fad. Lasagnen toppes med revet mozzarella, og bages i ovnen i 40-45 minutter.
  • Serveres direkte fra ovnen, Velbekomme. 

Opskriften er udviklet og skrevet af Mikkeline Wennerberg Larsen

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image