Snackbar med poppet amarant

Opskrift til 8 barer

En lækker snackbar med poppet amarant, som stiller den lille sult. Amarant er et lille vidunderfrø som er rig på protein, og når det poppes, smager det lidt som popcorn. Baren er hurtig at lave, og nem at have liggende til, når du har lyst til lidt sødt.

Ingredienser
100 g friske udstenede dadler
50 g hasselnødder
50 g amarant
10 g chiafrø
10 g hørfrø
20 g mandler
20 g vand
½ spsk. salt

Det skal du bruge
Vægt
Viskestykke
Foodprocessor eller
minihakker
Skål
Gryde
Sigte
Kniv og skærebræt
Kagerulle

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Vej hasselnødderne af, og kom dem på en bageplade og i ovnen. Hold løbende øje med dem. Når de er gyldenbrune, efter cirka 15 minutter tages de ud. Du skal ikke slukke ovnen, den skal bruges senere. Afskal de ristede hasselnødder ved at nulre dem i et viskestykke. Men pas på, de er varme.
  • Kom de afskallede hasselnødder i en foodprocessor/minihakker sammen med dadlerne. Hak dem i foodprocessoren til en ensartet masse. Der må gerne være lidt tekstur, så der kommer noget sprødt i baren.
  • Overfør hasselnødde/dadelmassen til en skål og tilføj hørfrø og chiafrø.
  • Nu skal amaranten poppes. Tænd komfuret på middel-høj varme. Det er vigtigt at gryden er godt varm inden du starter. Hæld en skefuld amarant i den varme gryde. Der kan kun poppes en spiseskefuld af gangen, ellers risikerer man at brænde amarantfrøene på. Amarantfrøene begynder at poppe efter et par sekunder. Når det stopper med at poppe, hældes amaranten straks over i en skål. Gentag processen indtil du har poppet alle de rå amarantfrø.
  • De poppede amarant hældes i skålen og blandes godt med massen.
  • Lav de saltede mandler. Hæld vand og salt i en gryde og bring i kog. Tilføj mandlerne. Lad det koge i et minut. Hæld de kogte mandler i en sigte og lad dem dryppe af. Fordel herefter mandlerne på en bageplade og bag i ovnen i 15 minutter. Hak mandlerne groft.
  • Læg massen fra skålen mellem to stykker bagepapir og rul den ud til en tykkelse på ca. 1,5 cm. Drys de hakkede mandler henover, og tryk dem let ned i massen.
  • Stil den på køl i en times tid. Derefter kan barerne skæres ud, vi anbefaler at skære dem ud i otte stykker. Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.
Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image