Forårsruller med anicialinser i ovn - ca. 15 stk

En ny sjov variant af hjemmelavede forårsruller.

Du skal bruge:

•       150 g. anicialinser

•       ½ spidskål

•       4 gulerødder

•       1 bundt forårsløg

•       2 fed hvidløg

•       100 gram bønnespirer

•       Soja

•       1 spsk revet ingefær

•       Salt og peber

•       4 plader filodej

•       Æg til pensling

 

Sådan gør du:

Kog anicialinser i rigeligt vand i 20 min - dryp dem godt af i en sigte- stil til side.

Spidskål og forårsløg snittes fint, gulerødder rives groft, bønnespirerne skylles grundigt og dryppes af.

Svits det hele et par minutter på en varm pande sammen med lidt salt og peber. Tilsæt presset hvidløg og revet ingefær.

Krydr med salt og peber. Tilsæt 2 spsk soja.

Tilsæt de kogte anicialinser og rør godt rundt i blandingen.

Skær filodej ud i stykker på 20 gange 20 centimeter. Læg en lille spiseskefuld linse/grøntsagsblanding herpå.

Fold sammen og læg forårsrullerne på en bageplademed bagepapir. Pensel rullerne med sammenpisket æg.

Bagetid:

Bages ved 190 grader i cirka 10-12minutter. Kig til dem, og pas på de ikke bliver for mørke.

Forårsruller i ovn er nemme at lave, men pas på de ikke bliver overbagt. Server straks forårsrullerne sammen med lidt soja

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image